Artikler – Klima

Mød Polygons helt egen skimmelhund, Birla

At identificere skimmelsvamp kan ofte være en omfattende og udfordrende opgave. Ofte vil fugtteknikerne ude på opgaven være nødt til at skille dele af konstruktionen ad for at identificere skimmel. Dette er dog ikke tilfældet for en skimmelhund som Birla, der kan udføre arbejdet uden at ødelægge bygningsdele. Det er netop også derfor, at det er et kæmpe privilegie for os, at have Birla med på holdet her i Polygon!

Da vores afdelingschef i Nordjylland, Ole Klitgaard, for 2 år siden skulle have ny hund, landede valget på schæferen Birla. Birla er trænet til at opspore og identificere skimmelsvamp på forskellige lokationer og bygninger. Birla er lige nu Polygons eneste skimmelhund. At anvende skimmelhunde er et nyt og spændende område, som vi i Polygon er meget stolte af at være en del af helt fra start.

Derfor kan en skimmelhund være nyttig

Igennem en helt særlig træning kan man lære hunde som Birla at markere, når den opfanger skimmelsvamp. I mange tilfælde er skimmelsvamp et helbredskadeligt indeklimaproblem, der er usynligt for mennesker. Man kan ofte have mistanke om skimmel, uden at kunne se det. Derfor er det helt ideelt at få hjælp fra en hund som Birla. Birla kan hjælpe med at identificere skimmel, uden der er behov destruktive indgreb. Dette er en fordel, da det både mindsker omkostningerne samtidig med, at det er hurtigt og effektivt.

Birla er trænet til at identificere skimmel ude på mange forskellige lokationer som fx kontorer, plejehjem, skoler, institutioner og private hjem. Birla har fx haft succes med at identificere skimmel på en skole, hvor de efterfølgende prøver bekræftede, at området var ramt.

Ole Klitgaard sammen med hunden Birla.

Birla i aktion

Birla er trænet med en helt speciel kunstigt fremstillet skimmelsvamp, da det er usundt for både dyr og mennesker, at lugte skimmel i for lang tid i for store mængder. Selvom det ikke er et krav blandt skimmelhunde, så har Birla et certifikat i identificering af skimmelsvamp fra ScentLogix i USA, som er en stærk anerkendelse og et kvalitetsstempel af hendes arbejde.

Det tager cirka 15 minutter for Birla at gennemgå en bygning på 100 kvm. Oftest vil Ole give Birla en kort pause, for så igen at gennemsøge bygningen endnu en gang og sikre, at Birla identificerer de samme områder igen. Det tager Ole en times tid at udføre opgaven på en sag. Bagefter tager han hjem og skriver en rapport, som han viderebringer til den ansvarlige afdeling.

”Jeg er virkelig stolt af det stykke arbejde vi kan udføre i samarbejde med Birla, og hendes evne til at være både effektiv og skånsom på samme tid. Noget der især er en fordel for kunden. At være ramt af skimmelsvamp i ens hjem kan både være hårdt og stressende, så jeg er bare glad for, at jeg kan hjælpe og gøre processen nemmere for vores kunder”, fortæller Ole.

 

 

Følgeskader og følgeskadebekæmpelse efter brand i Lithium Ion batterier