Langeskov Servicemedarbejder inkl. Vagtordning

Hvordan søger jeg denne stilling?

Jobprofil:
Vil du arbejde i en branche, hvor din indsats gør en reel forskel, når skaden er sket? Hos Polygon søger vi en engageret og handlekraftig skadeservicemedarbejder, der vil være en del af vores team og indgå i vores vagtordning i vores afdeling i Langeskov.

Hos Polygon bliver du en del af en virksomhed, der arbejder professionelt med skadeservice og genopretning efter blandet andet vand-, brand-, hærværks- og stormskader. Hverdagen er varieret, og du vil ofte være den, der møder kunderne i en presset situation og hjælper dem godt videre.

Når vi bliver kaldes ud på en skade, går det stærkt. Derfor er det vigtigt, at du kan arbejde hurtigt og effektivt og trives med en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor vores kunder er afhængige af hurtig indsats.

Som en del af stillingen indgår du i vores vagtordning ca. hver fjerde uge, hvor du kan blive kaldt ud til akutte opgaver. Udkaldene omhandler alt fra opsætning af affugtere, opsugning af vand, afdækning af døre/vinduer, afdækning af tag mv. Der kan desuden forekomme perioder med overarbejde, og det er derfor vigtigt, at du har en fleksibel indstilling.

Vi udfører også assistanceopgaver som hjælperøgdykker for Beredskab Fyn, hvilket betyder, at du i nogle tilfælde kan blive involveret i opgaver i samarbejde med beredskabet.

Personprofil:

  • Du er praktisk anlagt og har gerne håndværksmæssig erfaring
  • Du er kundeorienteret
  • Du er stabil og er serviceminded
  • Du har en god menneskelig forståelse
  • Du tager ansvar for dit arbejde
  • Du arbejder målrettet og struktureret
  • Du kan fremvise straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes hos PET og FE
  • Du har kørekort
  • Du taler og skriver dansk
  • Du har godt humør
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger
  • Kan fremvise asbestbevis – det er en fordel, men ikke et krav
  • Har du erfaring med skadeservice er det et plus.

Vi tilbyder
En arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder i et udfordrende og spændende job, i en virksomhed i vækst.

En arbejdsplads med højt til loftet.

Løn efter skadeserviceoverenskomsten mellem DI og 3F.

Gode oplærings- og uddannelsesmuligheder – engagerede og passionerede medarbejdere har stor mulighed for faglig og personlig udvikling.

Arbejdssted:
Polygon
Lucernetoften 1
5550 Langeskov

Din ansøgning:
Er du interesseret i et job i Danmarks bedste skadeservicevirksomhed, skal du sende en ansøgning til frank.stougaard@polygongroup.com, hvor du i emnefeltet skriver: ”Servicemedarbejder/vagt Langeskov”, eller søg via ansøgningsknappen nederst. 

Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine persondata i ansøgningsprocessen her.

Kontakt os