Notice
You are now leaving Polygon Restoration's website and will be directed to another country in the group.
Do you want to proceed?
Har du hænderne skruet rigtigt på?
Har du håndværksmæssig erfaring, er du vant til at løse praktiske opgaver, og trives du med en arbejdsdag, hvor du ikke altid ved på forhånd, hvad dagen bringer?
Så søger vi en serviceminded og engageret medarbejder til vores afdeling for Brand & Miljø i Hvidovre.
Hos Polygon hjælper vi kunder, når skaden er sket. Derfor har vi brug for medarbejdere, som kan bevare overblikket, tage ansvar og finde praktiske løsninger, også når tingene skal gå stærkt.
Om jobbet
Som servicemedarbejder bliver du en del af vores team inden for Brand & Miljø, hvor arbejdsopgaverne blandt andet omfatter:
· Brandskadesanering
· Miljøsanering
· Bygningssanering
· Specialopgaver
· Akutte skadeserviceopgaver
Arbejdet er meget praktisk, og derfor er håndværksmæssig erfaring en stor fordel. Du behøver ikke nødvendigvis komme fra skadeservicebranchen. Har du eksempelvis erfaring fra bygge- og håndværksfag eller anden praktisk erfaring, hvor du er vant til at bruge værktøj og løse opgaver selvstændigt, er det et stort plus.
Det vigtigste er, at du har hænderne skruet rigtigt på, kan tænke praktisk og har lyst til at lære resten.
En del af vores døgnberedskab:
Stillingen giver mulighed for at du kan indgå i vores vagtordning. Du bliver en del af et vagtteam med ca. 25 kolleger og har omkring 7 vagtdøgn pr. måned.
På vagten kan du blandt andet komme ud til:
· Afdækning af vinduer, døre og tage
· Akutte vandskader
· Akutte brandskader, i samarbejde med beredskaber
· Andre akutte skadeserviceopgaver
Som en del af beredskabet vil du desuden modtage relevant oplæring og uddannelse, herunder mulighed for uddannelse som hjælperøgdykker.
I dagtimerne indgår du i serviceteamet og arbejder med vores almindelige opgaver inden for Brand & Miljø.
Der kan forekomme perioder med overarbejde, så det er vigtigt, at du er fleksibel og indstillet på, at arbejdsdagene ikke altid følger en fast skabelon.
Vi leder efter dig, der:
· Har håndværksmæssig erfaring eller en stærk praktisk baggrund
· Har hænderne skruet rigtigt på og kan bruge almindeligt værktøj
· Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for en opgave
· Er kundeserviceminded og god til at møde mennesker
· Har en fleksibel tilgang til arbejdstider og arbejdsopgaver
· Bevarer overblikket, når der er travlt
· Bidrager positivt til samarbejdet og har humor med på arbejde
· Kan fremvise straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes hos PET og FE
· Har kørekort
· Taler og skriver dansk
· Har en god fysisk form.
Erfaring fra skadeservice, byggeri, håndværk eller miljøsanering er en stor fordel, men den rette indstilling vægter mindst lige så højt.
Vi tilbyder:
· En alsidig arbejdsdag med stor variation i opgaverne
· Et job, hvor du får ansvar og mulighed for at gøre en konkret forskel
· Gode kolleger og et stærkt samarbejde
· Grundig oplæring i vores arbejdsområder
· Mulighed for faglig og personlig udvikling
· Uddannelse og kompetencer inden for vores beredskabsopgaver
· Aktiv personaleforening og adgang til fitnessrum
· Ansættelse på skadeserviceoverenskomsten
Arbejdssted:
Polygon A/S Stamholmen 193B, 2650 Hvidovre
Ansøgning:
Er du interesseret i et job i Danmarks bedste skadeservicevirksomhed, skal du sende en ansøgning til martin.broby@polygongroup.com hvor du i emnefeltet skriver ”Servicemedarbejder Hvidovre”.
Samtaler afholdes løbende og jobbet ønskes besat hurtigst muligt.
Her kan du læse mere om hvordan vi behandler dine persondata under ansøgningsprocessen.
AKUT SKADE RING
72 28 28 18DØGNVAGT
Vores beredskab kan tilkaldes 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året.
Polygon A/S
Stamholmen 193B
2650 Hvidovre
Åbningstider kontor:
Mandag - torsdag kl. 8-16
Fredag kl. 8-15:30
Tlf. 72 28 28 18
Email: info-pdk@polygongroup.com