Notice
You are now leaving Polygon Restoration's website and will be directed to another country in the group.
Do you want to proceed?
Hos Polygon Danmark arbejder vi målrettet på at reducere vores klimaaftryk gennem videnskabeligt baserede reduktionsmål og konkrete initiativer.
Bæredygtighed er samtidig en naturlig del af vores kerneforretning. Ved at restaurere og bevare frem for at udskifte bidrager vi til at reducere ressourceforbruget, affaldsmængden og behovet for fremstilling af nye materialer.
Vores arbejde med miljømæssig bæredygtighed er forankret i videnskabeligt baserede klimamål gennem Science Based Targets initiative (SBTi).
Vi opgør og rapporterer vores drivhusgasudledninger efter den internationale standard Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol). Det giver os et systematisk grundlag for at dokumentere vores klimaaftryk og identificere konkrete reduktionsmuligheder.
Med 2022 som baseline arbejder vi frem mod følgende reduktionsmål inden 2030:
Scope 1 – Direkte udledninger: 42 % reduktion af udledninger fra kilder, som Polygon selv ejer eller kontrollerer, primært vores bilflåde og brændstofforbrug.
Scope 2 – Indirekte udledninger fra energi: 42 % reduktion af udledninger forbundet med indkøbt energi, herunder elektricitet og fjernvarme.
Scope 3 – Øvrige indirekte udledninger: 51,6 % reduktion af vores CO₂-intensitet målt i forhold til virksomhedens værdiskabelse (EUR value added). Det omfatter blandt andet indkøbte materialer, underleverandører og affaldshåndtering.
Siden vores baselineår i 2022 har vores klimaindsats skabt målbare resultater:
Scope 1: Vi har reduceret vores direkte udledninger med 10,5 % – fra 1.241 ton CO₂e i 2022 til 1.111 ton CO₂e i 2026.
Scope 2: Vi har reduceret vores rapporterede udledninger med 64,4 % – fra 365 til 130 ton CO₂e. Dermed har vi allerede nået vores reduktionsmål på 42 %.
Scope 3: Vi har reduceret vores CO₂-intensitet med 55,3 % – fra 1,14 i 2022 til 0,51 i 2026. Dermed har vi allerede nået vores reduktionsmål på 51,6 %.
Vi arbejder med en række målrettede initiativer, der skal understøtte realiseringen af vores reduktionsmål. Nedenfor fremhæver vi de vigtigste indsatser, som driver vores arbejde med at reducere klimaaftrykket.
Scope 1 – Elektrificering af vores bilflåde
Størstedelen af vores direkte udledninger stammer fra vores bilflåde. Derfor har vi udarbejdet en konkret elektrificeringsplan, der på baggrund af individuelle økonomiske analyser fastlægger, hvilke køretøjer der skal udskiftes frem mod 2030.
Scope 2 – Vedvarende energi og elektrificering
Vi reducerer vores rapporterede udledninger fra indkøbt energi gennem certifikater for vedvarende elektricitet (RECs). Samtidig forventer vi et stigende elforbrug i takt med elektrificeringen af vores bilflåde, hvilket øger behovet for et fortsat fokus på energiindkøb og energieffektivitet.
Scope 3 – Bedre datagrundlag og ansvarlige leverandørvalg
Vi arbejder på at forbedre vores datagrundlag gennem aktivitetsbaserede data fra leverandører. Det skal erstatte mere usikre økonomibaserede estimater (spend-based data), øge præcisionen i vores emissionsopgørelser og reducere behovet for konservative sikkerhedsmarginer. Samtidig prioriterer vi leverandører, der aktivt arbejder med bæredygtighed og reduktion af deres klimaaftryk.
Vil du vide mere om vores bæredygtighedsindsats? I Polygon Groups bæredygtighedsrapport for 2025 kan du læse mere om vores samlede ESG-strategi, klimamål og resultater på tværs af koncernen.
AKUT SKADE RING
72 28 28 18DØGNVAGT
Vores beredskab kan tilkaldes 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året.
Polygon A/S
Stamholmen 193B
2650 Hvidovre
Åbningstider kontor:
Mandag - torsdag kl. 8-16
Fredag kl. 8-15:30
Tlf. 72 28 28 18
Email: info-pdk@polygongroup.com