Notice
You are now leaving Polygon Restoration's website and will be directed to another country in the group.
Do you want to proceed?
– Vil du styre tekniske skadesager fra A til Z og gøre en reel forskel, når det virkelig gælder?
Er du elektriker – eller har du en tilsvarende teknisk baggrund – og er du klar til at tage næste skridt mod en rolle med ansvar, overblik og indflydelse?
Hos Polygon Teknisk Skadeservice i Svogerslev søger vi en Projektleder / Teknisk Specialist, der kan tage styringen, når virksomheder rammes af brand, vand eller forurening – og sikre, at kritisk udstyr hurtigt kommer tilbage i drift.
Din rolle – projektledelse i centrum
Som projektleder får du ansvaret for hele processen – fra første besigtigelse til afsluttet opgave.
Dine primære opgaver vil være:
· Besigtigelse og vurdering af skader
· Udarbejdelse af tilbud og løsningsforslag
· Planlægning og styring af opgaver (ressourcer, tid og kvalitet)
· Koordinering af interne og eksterne samarbejdspartnere
· Løbende dialog med kunder og interessenter
· Opfølgning på fremdrift og økonomi
Du arbejder tæt sammen med taksatorer, forsikringsselskaber, industrikunder og erhvervskunder, hvor din evne til at skabe overblik, tillid og fremdrift er afgørende.
Du er også en del af driften
Selvom projektledelsen er din primære rolle, er det vigtigt, at du er tæt på det praktiske arbejde.
Du vil derfor også indgå i teknikeropgaver som:
· Adskillelse af teknisk udstyr
· Rengøring og dekontaminering (eltavler, maskiner, elektronik, biler)
· Samling, kontrol og test af udstyr
Det sikrer, at du har den nødvendige forståelse for opgaverne – og kan lede dem effektivt.
Vagtordning, fleksibilitet og rejsedage
Du vil efter grundig oplæring indgå i en vagtordning, hvor der kan forekomme akutte udkald uden for normal arbejdstid.
Derudover indeholder stillingen rejsedage – både i Danmark og i udlandet – afhængigt af opgavernes karakter og omfang.
Der må forventes perioder med højt tempo og behov for fleksibilitet, da vores kunder er afhængige af hurtig reaktion.
Hvem er du?
· Uddannet elektriker eller tilsvarende teknisk baggrund
· Har lyst til at tage ansvar og arbejde med projektledelse
· Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også under pres
· Er stærk i dialogen med kunder og samarbejdspartnere
· Tænker i løsninger og følger opgaverne helt til dørs
· Har en fleksibel og engageret tilgang til arbejdet
Derudover:
· Kørekort er et krav
· Du taler og skriver dansk
· Du kan fremvise straffeattest og sikkerhedsgodkendes
Hvad tilbyder vi?
· En rolle med reelt ansvar og stor kontaktflade
· En hverdag med variation, tempo og spændende opgaver
· En virksomhed i vækst med fokus på kvalitet og udvikling
· Et stærkt team med godt sammenhold og højt humør
· Mulighed for at udvikle dig til en stærk projektleder i en specialiseret niche
Arbejdssted
Polygon Teknisk Skadeservice Lindenborgvej 80 4000 Roskilde (Svogerslev)
Ansøgning
Vil du være med, når det gælder?
Send din ansøgning til: Mads.westerling@polygongroup.com
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere, er du også meget velkommen til at kontakte:
Mads Westerling på 30199740
Skriv “Projektleder/Tekniker” i emnefeltet. Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine persondata i ansøgningsprocessen her.
AKUT SKADE RING
72 28 28 18DØGNVAGT
Vores beredskab kan tilkaldes 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året.
Polygon A/S
Stamholmen 193B
2650 Hvidovre
Åbningstider kontor:
Mandag - torsdag kl. 8-16
Fredag kl. 8-15:30
Tlf. 72 28 28 18
Email: info-pdk@polygongroup.com