Roskilde Vagttekniker med teknisk flair

Hvordan søger jeg denne stilling?

– Trives du med praktisk arbejde, tempo og opgaver, hvor din indsats gør en forskel?

Er du typen, der hellere vil arbejde med hænderne end at sidde stille? Og motiveres du af en hverdag, hvor du bliver kastet ud i opgaver, der kræver både teknisk forståelse og handlekraft?

Hos Polygon Teknisk Skadeservice i Svogerslev søger vi en vagttekniker, der vil være med, når det gælder – og som ikke er bange for at tage fat.

Når virksomheder rammes af brand, vand eller forurening, er det os, der rykker hurtigt ud og får teknisk udstyr tilbage i drift. Her bliver du en vigtig del af indsatsen.

 

Din hverdag – hands-on teknik

Du kommer til at arbejde praktisk med:

· Adskillelse af teknisk udstyr

· Rensning og dekontaminering efter brand, vand og kemi

· Samling, kontrol og test af udstyr

· Arbejde med eltavler, industrimaskiner, forbrugerelektronik og køretøjer

Opgaverne varierer – fra mindre enheder til større industriløsninger – men fælles er, at kvalitet og grundighed er afgørende.

 

Vagtordning, fleksibilitet og rejsedage

Du bliver efter oplæring en del af vores vagtordning, hvor der kan forekomme akutte udkald uden for normal arbejdstid.

Derudover vil der være rejsedage – både i Danmark og i udlandet.

Arbejdet kræver derfor, at du er fleksibel og klar til at reagere, når behovet opstår.

 

Hvem er du?

Vi leder ikke nødvendigvis efter den perfekte profil – men efter den rette indstilling.

Det er en fordel, hvis du:

· Har en teknisk baggrund som fx automekaniker, elektriker, elektronikfagtekniker eller lignende

· Har hænderne skruet rigtigt på og trives med praktisk arbejde

· Arbejder struktureret og tager ansvar for kvaliteten

· Er løsningsorienteret og ikke bange for at tage fat

· Er serviceminded og kan begå dig hos kunder

Derudover:

· Kørekort er et krav

· Du taler og skriver dansk

· Du kan fremvise straffeattest og sikkerhedsgodkendes

 

Hvad tilbyder vi?

· En hverdag med variation, tempo og konkrete opgaver

· En arbejdsplads med godt sammenhold og højt humør

· En virksomhed i vækst med fokus på kvalitet og udvikling

· Grundig oplæring – du behøver ikke kunne det hele fra start

· Mulighed for at udvikle dine tekniske kompetencer i en specialiseret niche

 

Arbejdssted

Polygon Teknisk Skadeservice Lindenborgvej 80 4000 Roskilde (Svogerslev)

 

Ansøgning

Vil du være med, når det gælder?

Send din ansøgning til: Mads.westerling@polygongroup.com

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Mads Westerling på 30199740

Skriv “Vagttekniker” i emnefeltet. Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine persondata i ansøgningsprocessen her.

SE FLERE LEDIGE STILLINGER I SAMME AFDELING Roskilde

SE ALLE LEDIGE STILLINGER

Kontakt os