Besparelser ved rensning af køretøjer efter forurening

Af Hans Chr. Sørensen (hans.sorensen@polygongroup.com), Polygon International AB (Polygonvatro DB, Skanderborg og Roskilde)

En mindre synlig skadetype for køretøjer i forsikringsselskabernes statistik er skader i forbindelse med forurening efter brand, vandskade, udsivende væsker, pulverslukkere eller andet, som kan have forurenet køretøjets kabine, ledningsnet, elektronik, motorrum eller lastrum. Definitionen på et køretøj hos os er bred, så d.v.s. alt fra motorcykler, personbiler, campingvogne, lastbiler, entreprenørmaskiner, tog, tanks etc.

Mange kender ikke til muligheden for en effektiv rensning efter denne type af begivenheder, eller også har man dårlige erfaringer med rensning f.eks. i form af røglugt der ikke er helt fjernet.

I denne korte artikel vil vi kort beskrive Polygonvatro DB’s systematiske arbejde med at fjerne disse typer af forurening, herunder komme ind på problematikkerne omkring køretøjer. Generelt er det sådan, at vi betragter forureningsskader på køretøjer som værende væsentlig mere komplicerede end f.eks. på en bygning og traditionelt løsøre.

Hvilke skadetyper er der tale om?

Brandskader
Ved brand udvikles der tusindvis af forskellige stoffer, som frigives i røgen. Fælles følgeskade for alle brande er røglugten og sodpartikler. I kombination med de mange forskellige materialer, der findes i et køretøj (plast, gummi, tekstil etc.) i et forholdsvis lille rum, så kan røglugten aflejres og føles meget stram for næsen. Det er vores erfaring, at der skal stor grundighed til i adskillelse og afrensning for at få succes med lugtsanering af køretøjer. Hvis ikke lugtkilden fjernes, så kommer lugten oftest igen. Derfor er waunderbaum og ozon alene ikke løsningen på problemet. Køretøjet skal adskilles i tilstrækkeligt omfang, så man får adgang til at rense de forurenede overflader. Derfor bliver det også mere bekosteligt at gøre det ordentligt, men en halv løsning til halv pris er jo ikke en hel løsning for nogen.

Teknisk set for køretøjet vil korrosion være det største problem. Ved forbrænding af kunststoffer, dannes der ofte syrer, som fra den varme røg kondenseres på kolde overflader. Det gælder f.eks. PVC, som danner saltsyre eller gummi, som danner svovlsyre. Korrosionshastigheden accelereres p.g.a. det meget svingende miljø i køretøjer m.h.t. fugt og temperatur. Korrosion på køretøjets metal dele og især i stikforbindelser og elektronik, vil langsomt men sikkert føre til elektriske fejl og nedbrydning af ubehandlede metaloverflader.

Der skal være særlig opmærksomhed på brand i el- og hybridbiler samt brande i øvrigt, hvor lithium Ion batterier er involveret. Det kan f.eks. være i batteriværktøj eller bilens batterier. Der kan f.eks. dannes både flussyre og saltsyre ved forbrænding, som begge er meget stærke syrer og giftige. Polygonvatro DB har etableret et særligt beredskab i den forbindelse, og du kan læse mere herom i artiklen på vores LinkedIn side: Polygon DB Danmark.

Pulverslukkere er ofte anvendt til brandslukning eller hærværk i køretøjer. Pulveret er saltholdigt og suger derfor fugt til overfladen. Derfor er forureningen korrosiv på metaller. Vi ser ofte at man blot støvsuger pulveret væk, så det ser pænt ud. Ofte er det ikke nok, fordi pulveret allerede har suget fugt til overfladen, og derfor ligger der en saltholdig film tilbage på overfladen efter støvsugning. Denne film vil holde korrosionsprocessen i gang indtil den fjernes.

Aerosol slukning er en nyere type slukningsmetode og i stærk vækst. Forureningsmæssigt er det i princippet det samme som pulver. Dog er aerosoler meget mindre partikler, så det er også mere gennemtrængende i mange filtertyper og det trænger længere ind i udstyret.

Vand- og væskeskader
Vandskadens alvor afhænger af vandet beskaffenhed (Se tidligere artikel om renovering af teknisk udstyr efter vandskader på vores LinkedIn: Polygon DB Danmark). Men en generel regel er, at jo renere vand (lav ledningsevne), desto mindre er skadens alvor. Om et køretøj kan reddes efter at være neddykket, beror på en vurdering fra gang til gang. Men helt sikkert er det, at kun en hurtig og korrekt følgeskadebekæmpelsesindsats vil kunne muliggøre det. Neddykning i saltvand anses for at være en nærmest umuligt redningsforsøg.

Delvis neddykning i ferskvand kan teknisk set sagtens lade sig gøre, hvis følgeskadebekæmpelsen sættes hurtigt og korrekt ind umiddelbart efter bjærgning.

En faldgrube ved vandskader er at man ofte begynder at udtørre lige efter bjærgning, og man får derved ikke skyllet skidt og snavs ud af bilens hulrum og utilgængelige steder. Når det først er tørret, er det væsentlig sværere at fjerne igen. Derfor er det en god ide at have fagfolk med i følgeskadebekæmpelse med ved bjærgningen.

Efter vandskader i køretøjer skal man desuden være opmærksom på risiko for skimmelvækst på fuldstændig samme vis, som vi kender det fra bygninger.

Udsivende væsker er der mange eksempler på. Det kan være i motorrummet, hvor olie og fedt er nok det bedst kendte, og det er relativ let at håndtere. Man skal være opmærksom på kølervæske og adblue, som har en korrosiv effekt på metaller, når det tørrer ud. Det skyldes at tørstoffet er et salt, og det trækker fugt til overfladen og som derefter starter korrosionen.

Velkendte gammeldags akkumulatorer indeholder stærk syre, og udslip er derfor korrosive. Mere moderne lithium ion batterier er også en risiko, når de er involveret i forbrænding (Se tidligere artikel omkring risici efter forbrænding af lithium ion batterier).

Udsivning kan også ske ved at last lækker eller forurener på anden vis. Her kan alt jo nærmest tænkes og indsatsen må bero på en konkret vurdering.

Andre skadetyper
Efter mange år i skadebranchen har vi været udsat for utallige udfordringer. Det kan være alt lige fra fordærvede organiske materialer som f.eks. fødevarer eller forureninger til forureninger opstået ved at køretøjer har stået åben i en støvflugt. Vi har sikkert ikke set det sidste, og vi kan altid kontaktes, hvis man står i en udfordring med et forurenet køretøj.

Typer af køretøjer

I Polygonvatro DB har vi næsten erfaring med alle typer af køretøjer lige fra veteran motorcykler til lyntog. I Danmark ligger en stor del af almindelige køretøjers værdi i afgifter. Derfor ser vi altid på køretøjets egentlige værdi, når det skal vurderes om det kan betale sig at sætte en decontaminering i værk.

For erhvervsmaskiner som f.eks. lastbiler, busser, traktorer, skovmaskiner etc. er afgiftstrykket mindre og der kan være produktionstab involveret. Begge dele gør ofte indsatsen med rensningsalternativet endnu mere aktuelt, da løsningen er langt billigere samtidig med et markant mindre CO2 aftryk end ny anskaffelse. Dertil kommer, at kunden hurtigere får køretøjet tilbage til hverdagens drift.

Beredskab

Polygonvatro DB har fuldt udstyrede tekniske skadeservice centre i Skanderborg og Roskilde. Herfra kan vi betjene kunder i hele landet med vores services efter skader på teknisk udstyr. Sammen med Polygons 14 skadeservice centre i Danmark er vi altid tæt på, og vi kan bistå omkring følgeskadebekæmpelse, rensning, genetablering og affugtning efter skader i næsten alle typer faciliteter. Vi indgår desuden i den internationale Polygon koncern, som er Europas største med over 330 afdelinger i Europa.


Kontaktinformation
Polygonvatro DB døgnvagt: 24 790 790

Polygonvatro DB Vest HQ (Jylland + Fyn)
Danmarksvej 32 B
8660 Skanderborg

Polygonvatro DB Øst (Sjælland)
Lindenborgvej 80, Svogerslev
4000 Roskilde

Kontaktperson:
Afdelingschef Mads Krogh
M: +45 7171 4090
E: mkr@polygondb.dk