Pressemeddelelse: Polygon får ny administrerende direktør og lande præsident i Danmark

Fra dags dato er Stefan Gravang ny administrerende direktør og lande præsident for Polygon Danmark. Tidligere administrerende direktør og lande præsident Yassine Ben Hamouda vil fortsat arbejde tæt sammen med Stefan Gravang i hans nye rolle som senior management advisor.

Stefan startede i Polygon januar 2021 som COO og har tidligere arbejdet 13 år som underdirektør i Topdanmarks skadeafdeling, samt 2 år som CCO for Property hos Sedgwick Leif Hansen.

“Jeg glæder mig til at videreudvikle Polygon Danmark og blive endnu mere effektiv ved brug af teknologi som IoT/digitalisering samt fokus på kvalitetssikring. Vores fokus i Polygon Danmark er at vækste ved, at fastholde vores nuværende gode kunder samtidig med at kunne byde velkommen til nye kunder i Polygon familien i de kommende år. Polygon Danmarks styrker er vores høje fokus på kundeservice, vores medarbejders trivsel samt kvalitet i alt, hvad vi laver. Desuden arbejder vi på ESG og bæredygtighed ved at dokumentere vores CO2 aftryk via Scope 1, 2 og 3 fremadrettet,” siger Stefan Gravang, ny administrerende direktør og lande præsident for Danmark.

“Jeg vil gerne takke Yassine for hans fantastiske arbejde med Polygon i Danmark, og ikke mindst, at han fortsætter som en del af teamet. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Stefan. Med hans mangeårige erfaring fra forsikringsbranchen har Stefan en unik indsigt i vores kunders behov” siger Axel Gränitz, President and CEO Polygon Group.

For yderligere information besøg Polygon Danmarks website www.polygondb.dk eller kontakt Stefan Gravang, administrerende direktør og lande præsident, sg@polygondb.dk, +45 20324776

 

Polygon er en del af en global virksomhed samt markedsleder i Europa. Vores kerneforretning er skadeservice, hvor vi på 3 kontinenter og i 16 lande forebygger, kontrollerer og minimerer skadevirkningerne af vand, brand og klima.

Vores innovative og skræddersyede løsninger kombinerer mennesker, viden og teknologi til en bred vifte af kundesegmenter.

Andre relaterede nyheder